Skal der være nedhæng på en dug?

En dug handler ikke kun om mønster og materiale.
Også længden – eller nedhænget – gør en forskel.
Her får du hjælp til at vælge det, der passer bedst til dit bord og dit hjem.

Et nedhæng får dugen til at ligge pænt og roligt.
Uden det kan især de tynde duge krølle eller vippe op – og bordet se lidt ufærdigt ud.
Et nedhæng på cirka 20 cm er et godt udgangspunkt, også ved runde og ovale borde.
Det behøver ikke være millimeternøjagtigt, men det skal være ens hele vejen rundt.

Har du et bord med tillægsplader, er det bedst med en dug til hver størrelse.
Et ujævnt nedhæng, hvor enderne næsten når gulvet, mens siderne stopper midt på, virker hurtigt ubalanceret.

Til damaskduge eller andre tunge tekstiler kan du vælge et lidt længere fald.
Det giver et mere højtideligt udtryk.
Men husk, at et langt nedhæng kan gøre det sværere at rykke sig ind til bordet – især hvis bordbenene står tæt på kanten.

Vil du have en dug uden nedhæng, så vælg en kraftig plastdug.
Når tykkelsen er mindst 1 mm, ligger den stabilt og beskytter bordet som en klar plade.
Du får næsten fornemmelsen af glas, hvor bordets eget design stadig ses.
Hos Tiloo kan vi skære plastdugene præcist til, så du undgår selv at skulle tilpasse dugen. Har du mod på selv af gøre det er det supernemt med enten en skarp kniv eller en saks.

Husk at tage plastdugen af med jævne mellemrum, så bordet kan “ånde”.
Det forlænger levetiden på både bord og dug – og holder udtrykket smukt i mange år.

Uanset om du vælger stof eller plast, langt fald eller flad overflade, handler det om balance.
En dug skal ikke bare dække – den skal falde roligt ind i dit hjem.

Find den dug, der passer til dit bordliv [link til produktkategorierne]