Sådan får du din dug til at holde længere

En dug beskytter ikke bare dit bord – den skal også passes på.
Med få vaner kan du forlænge levetiden på begge.

1. Varme – brug altid bordskånere
Ingen dug tåler varme. Tekstilduge klarer lidt, men bordet nedenunder bliver stadig varmt.
Akryl, plast og voksduge smelter, hvis du sætter varme ting direkte på.
Brug derfor altid bordskåner eller underkop – også til den hurtige kop kakao.

2. Tryk – lad bordet få luft
Tunge fade og vaser giver trykmærker.
Tekstilduge retter sig ofte ud efter vask og strygning, men tjek jævnligt bordet, især under duge med antiskrid.
Flyt dugen og løft genstande en gang imellem, så både bord og dug får luft.

3. Ridser – forebyg små skader
Plast- og underduge beskytter bedst, men slides med tiden.
Tekstilduge tåler meget, men ikke skarpe genstande.
Voksduge er bløde og sårbare – især ved stole, kanter og højstole.
Små huller kan komme, men de er lette og billige at udskifte.

Kort sagt:
Flyt, skån og brug med omtanke – så holder både dug og bord længere.